VisitNordvestkysten

Kunstneren Tæt På

Gratis Lydvandring: På kanten af havet. Et samarbejde mellem kunstnere, musikere og lokale borgere.

Kunstneren Tæt På
Sightseeing und Führungen
Foto: Astrid Dalum© Kunstneren Tæt På

Tag med på en unik rejse gennem Thorsminde, hvor byens egne stemmer guider dig gennem fortid, nutid og fremtid. Hør fortællinger om livet på kanten af havet fra dem, der kender det bedst.

8 kunstnere har besøgt landsbyen og indsamlet den lokale viden, der munder ud i en kunstnerisk fortællevandring.‍

Thorsminde er ladet med historiske monumenter og begivenheder. Vi har valgt at lade den historiske person, Synske Ane, være en gennemgående karakter. Vi besøger skeletterne, planterne, signalerne, fiskene, oversvømmelserne, tabene og redningerne.

På turen vil du blive fulgt af de lokale beboere:

Steen Lorentzen, Vibeke Albinus, Liv Krog Bro og Niels Frederik Sandgaard.
Samt skuespillere og performere: Niels Bjerg, Johannes Lilleøre, Annika Nillson, Thor Gunnar Wendtand og Inge Agnete Tarpgaard.

Du scanner en kode og går ruten med høretelefoner
Sådan gør du – trin for trin:

  • Start ved kirken: Find punkt nr. 1 på kortet.
  • Find din mobil: Åbn spillelisten herunder og tryk på "Scene 1".
  • Følg ruten: Gå gennem byen i dit eget tempo. Ruten er ca. 1,5 km lang og tager omkring en time.
  • Lyt og gå: Nogle scener er bedst at lytte til, mens du står stille, mens andre guider dig videre til næste punkt. Se instruktionen ud for hver lydfil.

Ruten starter ved kirken, Vesterhavsgade 5, 6990 Ulfborg

Mehr erfahren
Kontaktinformationen

Route anzeigen

Vesterhavsgade 5

6990 Ulfborg

Loading map...

Zuletzt aktualisiert von::VisitNordvestkysten, Holstebroinfo@visitnordvestkysten.dk