VisitNordvestkysten

Den Fodkolde

Den Fodkolde – klassisk dansk grillmad i Brovst På Den Fodkolde i Brovst kan du opleve en ægte del af den danske grilltradition. Her serveres alt fra klassiske røde pølser og hotdogs til hjemmelavede bøfsandwiches, burgere, stjerneskud og andre populære danske grillretter.

Mir selbst, Mein Partner, Freunde, Kinder, Mein Geschäft

En smag af dansk grillkultur

Den Fodkolde har været en del af Brovst siden 2000 og er et hyggeligt og uformelt sted at gøre holdt, når sulten melder sig. Menuen byder på noget for både store og små – lige fra den klassiske pølsevognsmad til burgere, fish & chips, sandwich, salater og børnemenuer.

Et besøg på Den Fodkolde er også en mulighed for at prøve nogle af de retter, der hører til den danske hverdags- og grillkultur. Prøv for eksempel en klassisk rød pølse med brød, en dansk bøfsandwich med brun sovs eller et stjerneskud med fiskefileter og rejer.

Der er også fokus på hjemmelavede elementer og gode råvarer. Blandt andet røres flere af stedets dressinger selv, ligesom agurkesalat og syltede rødløg tilberedes på stedet. Menuen rummer desuden vegetariske og veganske muligheder.

Den Fodkolde er et oplagt sted til en afslappet frokost eller aftensmad under ferien – uanset om du er på udkig efter en hurtig bid mad, en klassisk dansk specialitet eller et familiemåltid, hvor alle kan finde noget, de kan lide.

Åbningstider:

Mandag–søndag: 11.00–21.00

Mehr erfahren

Route anzeigen

Østergade 68

9460 Brovst

Route anzeigen
Loading map...

Zuletzt aktualisiert von:VisitNordvestkysten, Jammerbugteninfo@visitnordvestkysten.dk