Husby Klitplantrage Ruten

Husby Klitplantage Ruten

Vandreruten er en certificeret og skiltet rute i varieret natur gennem klitter og skov, over vandreklit og forbi naturhavn samt café nær ruten. 

Ruten starter ved den lille fjordhavn Helmklink Havn, som ligger ved Nissum Fjord. Følg de blå skilte med hvide pile mod sydvest gennem skov og skovlegeplads til Spidsbjerg Strand ved Vesterhavet. 

Op gennem klitterne går man gennem skyttegrave fra krigens tid og passerer en bunker på toppen af klitten. Videre mod syd passerer man en vandreklit og bestiger en høj sandskrænt med et krater på den anden side. 

I forbindelse med certificeringen af ruten, blev der etableret et helt nyt trampespor gennem klitterne. Man får kigget og Vesterhavet inden man vender mod øst og kommer til højen Marens Maw, hvorfra der er udsigt både til hav og fjord. 

Husby Klitplantrage Ruten

Derefter går ruten sydpå ad Raketvejen, der i gamle dage blev brugt til raketter med reb med stol i til at redde skibbrudne. Ved Græm Strand kan man lave en afstikker til geositet Græm Klint og er vejret varmt kan man bade i Skavemosen. Her er også borde og bænkesæt. 

Vestpå går ruten gennem gendannede klithede landskaber og der er udsigt til endnu en vandreklit. Et par km før Helmklink Havn kan man følge pilen til Fjand gårdbutik, hvor der er café. 

Turen afsluttes med en flot udsigt over Nissum Fjord inden man er tilbage ved Helmklink Havn.

Klik på kortet og klik derefter på det røde vandrerute ikon for at downloade ruten til GPX Viewer. Hvis du har en app til at vise GPX ruter på kan den åbnes herpå.